forestillinger

Scenekunstnerisk projekt for unge - Forår 2026

Spilleperiode: april 2026

Drømmer du om at skabe din egen forestilling? Har du noget på hjerte – og mod på at bringe det i spil sammen med andre unge kunstnere?

I foråret 2026 inviterer vi til et intenst, kreativt og ambitiøst scenekunstnerisk forløb over en måned i marts (med afslutning i starten af april). Her samler vi en gruppe engagerede unge på tværs af kunstarter, som sammen skal udvikle og skabe en helt ny forestilling fra bunden.

Skab noget, der er dit

Dette projekt handler om samskabelse. Om at mødes i forskelligheder og lade idéer, talenter og temperamenter smelte sammen til én fælles kunstnerisk vision.

Du kan komme præcis som du er - og bidrage med netop dét, du brænder for.

Er du:

  • sanger

  • danser

  • skuespiller

  • musiker

  • tekniker

  • dramatiker

  • koreograf

  • instruktør

  • lyd- eller lysdesigner
    - eller har du et helt andet talent, der fortjener en scene?

Så vil vi gerne høre fra dig!

Ambitioner, fællesskab og mod

Vi søger dig, der har lysten og ambitionerne til at skabe noget sammen med andre unge. Dig, der er nysgerrig, dedikeret og klar til at indgå i et kreativt fællesskab, hvor alle bidrag tæller.

Forløbet bliver intensivt, eksperimenterende og udviklende - både kunstnerisk og personligt. Sammen former vi processen og forestillingen.

Sådan ansøger du

For at komme i betragtning skal du sende en videoansøgning, hvor du:

  • fortæller, hvorfor du gerne vil være med

  • beskriver, hvad du ønsker at bidrage med

  • deler lidt om dine kunstneriske interesser eller erfaringer

Send din ansøgning til kontakt@teaterscenario.dk

Vi gennemser alle videoer og sammensætter et hold på baggrund af ansøgningerne.

Ansøgningfrist: 27. februar 2026

Prøveperiode: 2. marts - 2. april i Odense C

Forestilling: 3. april

Aldersgruppe: 16 - 30 år